Kan vi hjælpe med noget?

Vi garanterer bedre resultater.

Skriv til os, og hør hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Med de indikationer vi ser i samfundet nu, krigen i Ukraine, højere inflation og historisk dårlig forbrugertillid, så er vi med al sandsynlighed på vej ind i en recession – og det stiller krav til ledelsen og dermed bestyrelsen. Det er min erfaring, at mere vidensdeling på tværs i virksomheden og flere arbejdsmøder i bestyrelsen skaber langt mere værdi end manglen på samme. 

Værdien af en aktiv bestyrelse

En god, aktiv bestyrelse bidrager med styring, indsigt, strategisk retning og sikrer økonomisk sundhed i virksomheden – også i nedgangsperioder. For at det bliver en realitet, så kræver det, at vi lægger vægt på ordet aktiv – det er nemlig, hvad der i min verden adskiller de værdiskabende bestyrelser fra mere passive bestyrelser, der blot mødes 2-4 gange om året. 

 

Hvis man som leder og ejer vil give sin virksomhed de bedste forudsætninger for at stå imod en hård tid, såsom recession, så gælder det om at få sammensat en bestyrelse, som er engageret, kan udfordre det eksisterende og se muligheder. Du vil samtidig opleve, at bestyrelsen vil være en stor ressource, som også kan hjælpe i det daglige.

Ryk tæt sammen i bestyrelsen

I en recessionstid er det vigtigt, at der bliver rykket sammen i ledelsen, men især også i kommunikationen til det øvrige af virksomheden, og her er dialogen vigtig. Den aktive bestyrelse vil arbejde med strategien for, hvordan virksomheden kommer bedst gennem en krisetid, men også hvordan det håndteres internt blandt medarbejderne. 

 

I bestyrelser, hvor frekvensen af bestyrelsesmøder er 2-4 gange om året, er det vanskeligt for bestyrelsen at opnå tilstrækkeligt med indsigt til at kunne fungere som en reel sparringspartner. Min erfaring er, at der skal flere møder til – gerne i form af korte arbejdsmøder – hvis bestyrelsen og direktionen virkelig skal skabe værdi og gennemføre vigtige strategiske ændringer.

 

Mange virksomheder oplever, at 4 møder er tilstrækkeligt, hvis virksomhedens drift kører planmæssigt, men det er sjældent, at det sker. Der opstår ofte udfordringer såvel som muligheder, der kræver flere arbejdsmøder. For få møder viser, at kontrolopgaverne vægtes højest i bestyrelsen på bekostning af de strategiske udfordringer.

 

Derudover er det vigtigt, at bestyrelsen delagtiggøres med meget information, indsigt og viden om virksomheden som muligt. Værdien, bestyrelsen skal skabe, afhænger af ordentlige månedsrapporter om drift, likviditet, ordrebog, finansiering, pengestrømme etc. 

 

Søger du sparring fra et erfarent bestyrelsesmedlem?

I mit arbejde i S196 indgår jeg som en professionel, ekstern sparringspartner og et aktivt medlem af bestyrelser og advisory boards for en lang række virksomheder. Det gør jeg med succes, fordi jeg er skarp på, hvordan min erfaring og kompetencer bedst muligt sættes i spil. Altid i samarbejde med de supplerende kompetencer, som de øvrige medlemmer af bestyrelsen og ejerkredsen kommer med.

 

Hvis du er leder, ejer eller medejer af en virksomhed og har brug for hjælp til at komme igennem en krise – såsom den recession vi står overfor – eller til at gennemføre forandringsprocesser, optimere driften eller lægge en strategi for at nå det næste niveau, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

 

Skal vi tage en snak?

Leave this field blank

Pin It on Pinterest