Kriseledelse er gået fra at være en enkeltstående disciplin til at være en del af ledelseshverdagen i danske virksomheder.
Kriser er blevet til et evigt problem for ledelserne af de danske virksomheder og har måske altid været det.
Hvis vi tænker tilbage er der faktisk større eller mindre kriser hele tiden. Energikriser, klimakriser, forsyningskriser, inflationskrise, krig i Ukraine etc.
Det er en gammeldags opfattelse, at en virksomhed enten skal have en vækstleder eller en kriseleder. Fremtiden er en handlekraftig ledelse, som kan begge ting.
Der er derfor brug for ledere der kan træffe hurtige og nødvendige beslutninger, gode kommunikationsevner og høj selvtillid er en forudsætning herfor.
Samtidig skal der være fokus på eksekvering og dyb analyse, forståelse for medarbejdernes situation samt evne til at skabe et mål og – ikke mindst – et formål i overensstemmelse med f.eks. ESG-dagsordenen. Accept fra medarbejderne er absolut nødvendigt så de krævede handlinger kan føres ud i livet.
Skab et mål og et formål
Den moderne kriseledelse skal derfor skabe en platform hvor krisen (eller kriserne) kan eksistere sammen med den daglige drift og danne dynamiske økonomiske mål. Dertil skal der dannes et formål for virksomheden som den enkelte medarbejder kan se sig selv i. Formålet skal være i overensstemmelse med ESG-dagsordenen og kundernes krav til en fremtidig samarbejdspartner.
Der er mange facetter i moderne kriseledelse. Der skal ligges en strategi for hvad der skal gøres på den korte bane og på den lange bane. Dertil kommer den vigtige del med at skabe ro og skabe et mål og et formål for ledergruppe, kunder, ejer, bestyrelse etc.
Vær opmærksom på at en krise ofte kan afstedkomme et dyk i engagementet og motivationen hos medarbejderne. Dette sætter sig ofte i produktiviteten. Her er det vigtigt at forstå, at det er svært for medarbejderne at være udsat for stor usikkerhed og mange stimuli på samme tid. Denne udfordring skal løses individuelt og er vital for at kriseledelsen bliver en succes.
Der skal indgå en række positive handlinger og en vedholdenhed i planen for at kunne forløse medarbejdernes motivationskrise. Det er her medarbejdernes individuelt accepterede formål og mål defineres.
Vær opmærksom på, at du både har en økonomisk krise og en underliggende engagement- og motivationskrise, hvilket kan skabe en yderligere forstærket nedadgående spiral. Jeg har endnu ikke oplevet en krise uden denne underliggende motivationskrise hos medarbejderne. Derfor skal der altid indgå en løsning på dette i strategiplanen. Der må og skal skabes et hold.
Jeg har været igennem en del kriser med succes og har samlet en erfaring derfra, så hvis du vil høre mere om en god tilgang til sådanne udfordringer er du meget velkommen til at kontakte mig.