Kan vi hjælpe med noget?

Vi garanterer bedre resultater.

Skriv til os, og hør hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

I en krisesituation som denne, hvor hele vores samfund – ja hele verden – er ramt af coronavirus, er det vigtigt, at du som virksomhedsejer planlægger for flere forskellige fremtider for din virksomhed. På den måde står du bedst under krisen, og når hverdagen igen begynder at indfinde sig.

Konsulenthuset McKinsey udgav tilbage i år 2000 artiklen “Strategy under uncertainty”. Her beskriver de følgende fire niveauer af usikkerheder for fremtiden:

  • En rimelig sikker fremtid
  • Få forskellige fremtider
  • Flere forskellige fremtider
  • Fuldstændig usikkerhed   

Der er endnu ingen som reelt ved hvad udfaldet bliver af den aktuelle corona-situation bliver, men det er helt sikkert at der er flere forskellige udfald. Min bedste anbefaling er, at du som virksomhedsejer forbereder dig på det tredje niveau af usikkerhed: Flere forskellige fremtider.

Her er en kort guide til, hvordan du planlægger for flere forskellige fremtider:

1. Udpeg indikatorer for udfaldet på krisen
Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvilken eller hvilke indikatorer, som kan fortælle noget om den fremtid, som virksomheden vil møde.

Den mest oplagte er selvfølgelig udviklingen i antal smittede med coronavirus på de markeder din virksomhed opererer i. Men der er også andre åbenlyse indikatorer som for eksempel udviklingen på aktiemarkedet, ledighedstal, forbrugertillidsindekset og mange flere.

Sørg for at følge disse indikatorer tæt, så du er skarp på hvordan situationen udvikler sig.

2. Beskriv kort de forskellige fremtidsscenarier
Lav en kort beskrivelse af, hvordan de forskellige fremtider for din virksomheder og dine markeder ser ud. De forskellige fremtider kunne være:

  • Fremtid 1: Tilbage til “næsten” normal. Krisen varer 2-3 måneder
  • Fremtid 2: Lavere aktivitet end før. Krisen varer 4-6 måneder
  • Fremtid 3: Markant lavere aktivitet end før. Krisen varer hele 2020

3. Lav en handlingsplan for hvert fremtidsscenario
Sørg for at beskrive en handlingsplan for hvert af de sandsynlige udfald af krisen. Du bør bl.a. tage stilling til, hvordan du kan justere dine omkostninger, hvordan du igen kan styrke dit salg og hvilke kerneområder af din virksomheder som under alle omstændigheder skal fastholdes. Tag også gerne stilling til, om der er områder af din virksomhed som kan undværes. 

Bedre rustet til fremtiden
Når du følger denne simple tre-trins guide, står du bedre rustet til flere fremtider. Det er vigtigt, at du og din ledelse løbende følger de indikatorer, som siger noget om udviklingen og hastigheden i udviklingen. Gør klar til at navigere efter den handlingsplan, som passer bedst til den aktuelle udvikling. Sørg også for at have en tæt dialog med dine omgivelser, dvs. kunder, bestyrelse, medarbejdere og leverandører om udviklingen i krisen. Og sidst men ikke mindst, skal du vise handlekraft og træffe de nødvendige beslutninger i rette tid.

Vi må stå sammen
I disse tider er det vigtigt, at vi står sammen om at komme godt videre. Derfor stiller jeg mig gerne frit til rådighed for en god drøftelse af, hvordan du kommer i gang med at forberede din virksomhed på flere fremtider.

Kort om os
Igennem de seneste 12 år har vi i S196 Virksomhedsrådgivning hjulpet med at lave succesfulde forandringer i virksomheder. Vi har stor erfaring i at udarbejde handlingsplaner som passer til forskellige fremtidsscenarier, og vi er vant til at hjælpe virksomhedsejere og ledelser til at tage ansvar og handle på baggrund af krisesituationer.

Læs flere artikler og mere om os her på S196.dk.

Læs hele artiklen fra McKinsey her.

Foto af Fusion Medical Animation fra Unsplash

 

Skal vi tage en snak?

Leave this field blank

Pin It on Pinterest