Efter 5 kriseår, er der blevet arbejdet med at skabe effektive lagre, men de danske virksomheder kan stadig styrke likviditeten markant ved at forbedre deres lagerledelse.
To typiske problemstillinger er, at:
- størrelsen på lageret og dermed likviditetsbindingen skal afgøres at sælgernes forecast
- for at øge virksomheden servicegrad, er vi nødt til at have et større lager
En konsekvens af dette er, at sælgernes usikkerheder omkring salgets udvikling er den største enkeltstående faktor for lagerets værdi. Dette betyder, at virksomhedens lagerværdi er afhængig af sælgernes ofte ukorrekte forecast. Sælgerne er med ét blevet styrende for lageret og likviditeten, dog uden at have ansvaret for de fejl, der opstår pga. unøjagtige forecasts.
S196 har i de seneste 5 cases hentet store likviditetssummer og identificeret adskillige effektivitetsforbedringer ved følgende handlinger:
- Du skal måle din lageropsætningshastighed, sikkerhedslager, opfyldningsleveringer og ukurantslager vare hver måned.
- Ledelsen – ikke sælgerne – bestemmer lagerets størrelse og antallet af varenumre
- Lageret skal være objekt for løbende forbedringsforslag
- Ledelsen skal inkorporere den enkelte sælgers historiske usikkerhed i lagerberegningerne.
- Ledelsen bestemmer, hvilken servicegrad der skal arbejdes med.
- Der skal ikke anvendes generelle tommelfinger-regler i lagerstyringen. Der skal regnes på de enkelte leverandørforudsætninger.
- Der skal laves handlingsplaner og opfølgning på omsætningen af ukurante vare. Sælgerne skal have en bunden opgave i at nedbringe lageret.
- Lagerbeslutninger skal tage at et team og ikke en enkeltperson.
- Der skal laves en godkendelsesproces for handlinger på lageret.
- Måling af effektivisering på lageret skal foretages 2 gange pr. måned.