Kan vi hjælpe med noget?

Vi garanterer bedre resultater.

Skriv til os, og hør hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Det kan være lige så svært at lede en virksomhed i vækst, som det er at lede en virksomhed i krise – sådan plejer jeg at formulere mig. Men en virksomhed i krise, hvor markedet er faldende og væksten er lav, kræver noget andet af ledelsen, af medarbejderne og af kunderne end en vækstperiode gør – og det er her mange virksomheder vender sig mod og trækker på erfaringen og de gamle ledelsesdyder. 

 

Jeg oplever, at mange virksomhedsledere endnu ikke har oplevet en krise, da vi har været i den længste makroøkonomiske positive cyklus i lang tid. Derfor er recessionen, som vi unægteligt er på vej ind i, et ukendt land i mange virksomheder. Fremtiden de næste par år tilhører ledelser, der har erfaring med ledelse i krise-, nedgangs- eller svære tider. 

Forberedelsen gør forskellen

Der er ingen, der kan spå om fremtiden og hvornår en nedgang vil ramme, men har du muligheden for at forberede din virksomhed på svære tider, så er det uden tvivl værd at bruge ressourcer på det. Der er ingen grund til at du som leder skal vente til nedgangen, inden du går i gang med forberedelsen. Det er især gældende, hvis din virksomhed er afhængig af vækst og opgangstider. 

Det forberedende arbejde kan blandt andet indeholde følgende:

  1. Læg en overordnet strategi for recession herunder omkostningsbesparelser. 
  2. Forbered dig på, at du skal nedbringe omkostningerne i din virksomhed. Her kan du begynde med at gennemgå hele værdikæden – produktion, indkøb og administrationsomkostninger samt de interne processer.
  3. Sæt samtidig klare mål for omkostningsbesparelserne.
  4. Forbered dig på modstand i organisationen. Der skal dannes strategi indeholdende et kommunikationsprogram og forandringsprogram. 
  5. 100 pct. enighed i ledelsen omkring fremtiden og eksekvering. Den samlede ledelse skal være konsistent i deres kommunikation. Det skaber ro og tryghed i ned i virksomheden. 
  6. Kommunikationen skal være simpel og klar – det mindsker risikoen for misforståelser og tvivlsspørgsmål.
  7. Hold kursen 100 pct. i implementeringen af strategien – men vær empatisk over for alle, da det uden tvivl bliver svært at holde kursen 100 pct.
  8. Hav fokus på perspektivet og formålet hele vejen igennem processen. 
  9. Vær positiv. En positiv indstilling vil smitte af på medarbejderne og gøre perioden lettere at komme igennem. 

 

Få succes, selv i nedgangstider

I forberedelsen til nedgangstider er det særligt vigtigt at holde øje med omkostningerne – i hele værdikæden og i de interne processer. Men foruden det du kan gøre op i tal, så er den vigtigste faktor for, at arbejdet op imod og gennem krisen bliver en succes, ledelsen adfærd. Det er ledelsen der udstikker linjen for processen og lægger strategien, og derfor er det også  ledelsen, som medarbejderne vil gå til med tvivlsspørgsmål og frustrationer. 

 

Uanset om du i din virksomhed har erfaring med ledelse og det at navigere gennem svære tider eller ej, så kan sparring være værdifuldt for de fleste. 

Klar retning, implementering og synlige resultater

I S196 arbejder jeg som sparringspartner og som aktivt medlem af bestyrelse eller advisory board for en lang række virksomheder. Virksomheder, der netop har brug for sparringen fra en erfaren samarbejdspartner. Gennem mere end 25 år har jeg brugt min viden og handlekraft til at skabe succesfulde forandringer i virksomheder – også i krisetider – og det er blandt andet gennem aktivt bestyrelsesarbejde. 

Vil du vide mere om, hvordan jeg går til rollen som bestyrelsesmedlem – du kan læse indlæggene her, der handler om bestyrelsesarbejde.

 

Skal vi tage en snak?

Leave this field blank

Pin It on Pinterest